Abraham Salomon de Meza 31/1 1752 – 20/10 1773
Salomon de Mezas ældste søn.
Sammenlignet med de to yngre brødre, Justus og Jacob, har Abraham de Meza ikke efterladt sig mange spor. Men en del kan alligevel fortælles om ham.
Ifølge Dansk-Jødisk Genealogisk Database er Abraham født i London. Jeg ved ikke hvad kilden til denne oplysning er.
I Københavns Universitets matrikel kaldes han Abraham Gottfried de Meza. Det samme gør han i kirurg-uddannelsens eksamensprotokol. Salomon betyder fred på hebraisk, jf. Shalom, så der er nok tale om en fordanskning/fortyskning af navnet Salomon.
På gravstenen står der Abraham de Selomoh de Meza.
Stilehæfterne
På Ets Haim biblioteket i Amsterdam ligger to håndskrevne stilehæfter, som har tilhørt Abraham de Meza i København.
Det ene, som er 50 portugisisk-latinske dialoger, er dateret 1763. Kan ses her: EH 48 E 30 | Ets Haim Manuscripts
Det andet, som er 100 portugisisk-latinske dialoger, er dateret ca. 1770. EH 48 E 60 | Ets Haim Manuscripts
Det er dem, jeg har brugt i bogen, når drengene skal lære latin. Den eneste grund, jeg kan forestille mig, til at de skulle været havnet i Amsterdam er, at Moses Cohen Belinfante fik dem med, da han blev sendt hjem fra København. Denne mening deles af bibliotekaren på Ets Haim, Heide Warncke, som jeg har skrevet sammen med. Hun mener også, at Abrahams stilehæfter har været på den samme rejse som bibliotekets øvrige manuskripter – nemlig sendt til Tyskland af nazisterne under 2. verdenskrig, befriet af amerikanerne og sendt tilbage til Amsterdam. Og så sendt til Jerusalem fra 1979 – 2000, mens Ets Haim blev renoveret for at kunne tage vare på alle de gamle manuskripter.
Studier i London
Hvorfor tror jeg, at Abraham blev sendt til London for at studere? Fordi Salomon i et brev til Sadik Belinfante 9. august 1776 skrev: ”Jeg havde også en søn, der blev inviteret til London, og da han ikke kunne enes med sin læremester, bad han mig om tilladelse til at vende hjem.” Det kan kun være Abraham, han taler om.
At Abraham har læst hos dr. Abraham Gomez Ergas alias Philip de la Cour er opdigtet. Men se evt.: Collins, Kenneth: “Philip de la Cour (1710-1785) a Jewish Physician in eighteenth-century London and Bath” 2021 Journal of Medical Biography.
Immatrikulationen på KU
Abraham blev immatrikuleret på Københavns Universitet 29. april 1772 på dekanens anbefaling ifølge KUs matrikel. (Struensee blev henrettet 28. april.) Her kaldes han Abraham Gottfried de Meza, Londinensis. Jeg ved ikke, om det er fordi han er født i London eller fordi han netop er ankommet fra London. (Og heller ikke om dette er kilden til, at han skulle være født i London).
Baseret på Abrahams ønske om at komme hjem, og det faktum, at han bliver immatrikuleret senere end Justus og umiddelbart efter Struensees fald, finder jeg det sandsynligt, at han er kommet hjem på et tidspunkt, hvor familien de Meza stadig troede, at Struensees dekret om at akademiske titler skulle uddeles til dem, der havde fortjent dem, uden hensyn til religion, stadig gjaldt.
Abraham kirurg
Abraham bestod kirurgeksamen 22. januar 1773. Han fik karakteren ”Vel udført!” Abraham blev medlem af dr. Todes Kirurgiske Privatselskab. Det fremgår af „Geschichte und Versuche einer chirurgischen Privatgesellschaft zu Kopenhagen“, som er udgivet i 1774. Selskabet blev stiftet i 1771. På listen over medlemmer af dette selskab i denne bog står både J. Z. de Meza, altså Justus, og A. G. de Meza, altså Abraham Gottfried de Meza. Listen ser ud til at være kronologisk, og Justus er nr. 10, så han er kommet med næsten med det samme. Abraham står som nr. 25, så det passer godt med, at han er vendt hjem til Danmark i 1772.
Artiklen om vorten
Historien med den store vorte står også i „Geschichte und Versuche einer chirurgischen Privatgesellschaft zu Kopenhagen.“ Som forfatter står Herr de Meza, den Jüngern. Som nævnt er både Abraham og Justus med i dette selskab. Artiklen bliver tilskrevet Justus i forskellige leksika, bl.a. i ”Almindeligt Litteraturlexicon for Danmark, Norge og Island 1820. Men der står i artiklen, at episoden fandt sted i 1769, og derfor er jeg overbevist om, at det er Abraham, der har været forfatteren. I 1769 har Justus kun været 14-15 år, hvorimod Abraham var 17. Så jeg finder det sandsynligt, at det er Abraham, der har fortalt denne historie. Han har skullet levere cases til diskussionerne, og har så grebet tilbage til denne episode fra 1769.
Død
Abraham døde af ukendte årsager 20. oktober 1773. Det er opdigtet, at han er blevet kørt ihjel af en løbsk hest.
Han ligger begravet på den jødiske begravelsesplads i Møllegade i København. Abrahams sten står der stadig, det er op ad muren mod Møllegade, hvor den har identifikationsnr. X-3-38-24. Stenen er godt skjult bag andre sten og bevoksning.
Julius Margolinsky har i artiklen ”Abraham Gottfred de Meza og hans familie” oversat og analyseret påskriften på gravstenen, der er på portugisisk og hebraisk. Teksten er gengivet i prologen i min bog ”Jødedoktoren”. Det er efter al sandsynlighed Abrahams far, Salomon de Meza, der har skrevet digtet. Salomon gengiver selv digtet (i bogen er det i en lidt anden oversættelse) i et brev til professor Tychsen i Bützow 8/9 1778, altså efter Abrahams lillebror Justus er død.