Naphtali Hartwig (eller Hirz) Wessely 1725-1805
Hartwig Wessely var hebraist, forfatter, digter og oplysningsjøde med nære forbindelser til Moses Mendelssohn.
Hartwig Wessely og Salomon de Meza har utvivlsomt kendt hinanden fra de portugisiske synagoger i København. Hartwig havde skrevet et digt til den gudstjeneste, Salomon medvirkede ved i oktober 1760, og der må have været masser af andre lejligheder, hvor de to mænd har mødtes. Men at de har været venner, er opdigtet.
Det er opdigtet, at Salomon møder Hartwig Wessely i Hamborg i 1752, men det kunne være sket. Hartwig Wessely havde studeret hos Eybeschütz i Hamborg. En af kilderne (Altmann) mener at Hartwig faktisk boede i Hamborg i den periode. I hvert fald må hans far, forretningsmanden Berendt Wessely i København, have haft forretningsforbindelser i Hamborg og Amsterdam, som skulle plejes. Hartwigs lillebror Moses flyttede til Hamborg i 1753, og det har sikkert også været for at pleje faderens forbindelser. Så uden at kunne bevise det mener jeg, at det er muligt, at Hartwig har besøgt Hamburg, mens Salomon boede der. Der er uenighed mellem kilderne om hvornår Hartwig Wessely boede i hhv. København, Hamborg og Amsterdam, så jeg synes også, at jeg kan argumentere for at Salomon og Hartwig først ses igen i København i 1759, selvom det måske er mere usandsynligt, da Hartwig jævnligt må have været i København for at besøge sin familie. Det er også opdigtet, at det var Hartwig, der gav Salomon ideen til at skrive ”De l’Educations des Enfants”, og det er opdigtet, at Salomon gav Hartwig et digt med til Moses Mendelssohn. Men det er rigtigt, at Salomon har fået ros af Mendelssohn for digtet, og at Mendelssohn har haft ”De l’Educations des Enfants” i sin bogsamling. Se artiklerne om hhv. Mendelssohn og Salomon.
Biografi
Hartwig Wessely blev født i Hamborg i 1725 som ældste søn af Berendt Issachar Wessely (se artiklen om Wessely-familien). Familien flyttede til København, da Hartwig var en lille dreng.
Ifølge Hartwig Wesselys biograf, Meisel, lærte han hebraisk som 5-årig og blev sat til at studere Talmud som seks-årig uden først at have læst noget i Torah’en eller i Mishna. Meisel citerer Hartwig for at have sagt følgende: ”Jeg husker vældig godt, at jeg aldrig blev undervist i den hellige skrift eller Mishna i den skole, jeg gik i. Da jeg som fem-årig havde lært at læse hebraisk, sendte man mig til en skole, hvor rabbien straks gav mig et stykke i midten af Talmud, som handlede om indgåelse af ægteskab! Sådan fortsatte man, indtil jeg var ni år, hvor jeg selv var i stand til, uden særlig hjælp, at forstå et stykke af Talmud. – Men, så sandt jeg lever! Jeg vidste ikke, hvad der faktisk stod i den hellige skrift. De fem mosebøger fra begyndelsen til slutningen var som en lukket skat!” Denne erfaring har jeg ladet Hartwig give udtryk for i min bog.
Men da Hartwig var omkring ti år, flyttede den kyndige grammatiker Salomon Hanau i en periode til København. Denne mand så Hartwigs store evner, og indførte ham i den hebraiske grammatik, og nu åbnede den hellige skrift sig for Hartwig, som blev fuldstændig opslugt af bibelstudiet. Den unge Hartwig kastede sig med stor iver over studiet af skrifterne, over jødisk filosofi og eksegese, og over den spansk-portugisiske-italienske skoles rige litteratur. Derudover fik Hartwig en grund sekulær uddannelse. Han lærte tysk, dansk, fransk og hollandsk, foruden matematik, naturvidenskab, botanik, kemi og anatomi.
Hartwig havde en tryg og kærlig opvækst i sine forældres velhavende hjem i København, skriver Meisel. Hartwigs udvikling blev også i høj grad påvirket af hans farbror, den lærde strømpefabrikant Joseph Moses Wessely. Hartwig tilbragte mange aftener i farbrorens hus , og denne opmuntrede ham til at oversætte et apokryft skrift, ”Salomons visdom”, som Hartwig var blevet optaget af. Hartwig har oversat dette skrift til hebraisk fra Luthers tyske oversættelse. Han har sikkert troet, at han derved bragte boget tilbage til sin hebraiske original (Altmann s. 357), men skriftet er formentlig oprindeligt skrevet på græsk engang i det første århundrede. Skriftet er ikke en del af den protestantiske bibel. På det tidspunkt har Hartwig været godt 17 år, iflg Meisel. Bogen er udkommet i Berlin i 1780, men må altså være skrevet mange år før.
Wessely frekventerede i sin ungdom flere forskellige Talmud-skoler, blandt andet den lærde og kontroversielle rabbi Jonathan Eybeschütz, der blev rabbiner i Hamborg/Altona/Wandsbek i 1750. Neue Deutsche Biographie mener, at Wessely studerede hos Eybeschütz i København – det er næppe rigtigt.
Der er stor uenighed mellem kilderne om hvornår Hartwig Wessely boede i hhv. København, Hamborg og Amsterdam, og måske er sandheden, at han har meget flyttet rundt og haft flere opholdssteder.
Ifølge Neue Deutsche Biographie boede Wessely i Amsterdam fra omkring 1755, hvor han arbejdede som bogholder/forretningsfører for det tyske firma Ephraim Veitel Ephraim, og det samme skriver Biographisches Lexikon der Hamburger Sefarden. Meisel skriver s 35 at tidspunktet ikke kan fastslås. Men Altmann (s 289) mener, baseret på Hartwigs korrespondance med Moses Mendelssohn, at Hartwig boede i Hamborg, måske endda siden Eybeschütz blev rabbiner dér i 1750, og at han først flyttede til Amsterdam i 1762. Men både Neue Deutsche Biographie og Biographisches Lexikon der Hamburger Sefarden (jeg gætter på at den ene er kilde til den anden) hævder, at Hartwig flyttede hjem til København fra Amsterdam i 1760.
I hvert fald har Hartwig i en eller flere perioder boet i Amsterdam. Hans første værker blev offentliggjort i Amsterdam, bl.a. et skrift om det hebraiske sprog synonymik. I Amsterdam mødte Wessely Regina de Mezas nevø, Isaac Cohen Belinfante (1720-1780) ifølge Deutsche Biographie. Denne var digter og teolog, se artiklen om Belinfante familien her på hjemmesiden, og Isaac Cohen Belinfante – Wikipedia
”Af stor betydning for Wesselys værk er hans særlige orientering mod sefardernes verden. I Amsterdam blev hans uddannelse fuldført efter de portugisiske jøders tradition. Wessely gik også ind for den sefardiske udtale af hebraisk. En anden indikation på Wesselys tætte forbindelse til sefarderne kan ses i, at den sefardiske menighed i London tilbød ham positionen som Hahkam”, skriver Studemund-Halévy, desværre uden at nævne nogen kilde til denne oplysning. Ifølge Meisel skete dette henimod slutningen af Wesselys liv. Det var en uhørt opfordring fra en sefardisk menighed til en ashkenazisk jøde.
På Ets Haim biblioteket i Amsterdam ligger der et manuskript (EH 47 C 08) med en lovprisning af Hartwig Wessely, skrevet af en Jacob Vita Israel. Ingen datering, men forfatteren er muligvis født i Venedig i 1761.
I 1760 flyttede Hartwig som nævnt ifølge Biographisches Lexikon der Hamburger Sefarden på sin fars opfordring tilbage til København og indgik i sin fars forretning eller grundlagde sit eget handelshus – kilderne er uklare.
Jeg ved ikke hvor i København, Hartwig har boet, men jeg gætter på at det har været i hans fars hus i Pilestræde – et hus, som efter faderens død i 1767 overgik til Hartwigs bror Joseph Bernhard Wessely. Der bor en Fabrikant Wessely i Pilestræde ifølge Vejviseren 1771, men brødrene kan jo have boet der samtidigt.
I oktober 1760 var der en gudstjeneste i den portugisiske synagoge i København, hvor der blev sunget et digt af Hartwig Hirz Wessely. Salomon de Meza medvirkede. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at Hartwig selv har været til stede, men det kunne jo tyde på, at han var i København på det tidspunkt. Adresseavisen 20/10 1760
Da den ashkenasiske synagoge blev indviet i København i 1766 skrev Wessely et hebraisk digt og fremførte det ved indvielsen. Digtet ligger på det kongelige bibliotek. https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/1pioq0f/alma99122613026305763
7. januar 1768 blev han gift i København med Sara Gockisch – datter af en Mendel Pollak Gockisch. Det fremgår af NEUE DEUTSCHE BIOGRAPHIE, bind 27, side 887. Her står også at de fik en søn, Emanuel, i 1774. Jeg ved ikke om han er født i København eller Berlin. Ifølge Altmann fik Hartwig og Sara seks børn. De fik ifølge Wikipedia en søn, Karl Bernhard Wessely, som blev komponist. Karl Bernhard Wessely. Denne skulle ifølge linket være født i Berlin i 1768 – det lyder meget usandsynligt, da alle kilderne er enige om, at Hartwig først flyttede til Berlin omkring 1774.
I 1772 er Hartwig i hvert fald stadig i København, for han holder en tale på hebraisk i den portugisiske synagoge i Pilestræde i anledning af Struenses fald og kongens fødselsdag. Det fremgår af Adresseavisen 31/1 1772. Wessely har oversat sin tale til tysk og den kan ses på det kongelige bibliotek. https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/1pioq0f/alma99122595846005763
Talen er nævnt i ”Grov Konfækt” af Ulrik Langen m.fl. Men Langen ved ikke hvor den er fremført. Han gætter det er synagogen i Læderstræde, men det fremgår altså af avisen at det var i den portugisiske synagoge i Pilestræde.
I 1773 eller 1774 gik Hartwig Wessely konkurs og flyttede til Berlin. NEUE DEUTSCHE BIOGRAPHIE, bind 27, side 887. I Berlin fik Hartwig en stilling i finanshuset Joseph Ephraim (en bror til hans tidligere arbejdsgiver). I Berlin mødte han for første gang Moses Mendelssohn, som han tidligere kun havde skrevet sammen med. Hartwigs lillebror Moses Wessely havde kendt Mendelssohn personligt i mange år. Ifølge Meisel blev forholdet mellem Hartwig og Mendelssohn til den store bromance, selvom de så forskelligt på mange ting. Se side 63 i Meisels bog om Wessely. Wessely baserede sin filosofi på jødedommen, Mendelssohn sin jødedom på filosofien. Hos Mendelssohn har filosofien forrang, hos Wessely er det åbenbaringen.
I Berlin kom Wessely i den ashkenaziske synagoge. Han ville ikke skabe splid og vække anstød mellem de to retninger. Meisel s. 168. Jeg har ikke kunnet finde ud af, om der overhovedet var en sefardisk menighed i Berlin i den periode.
I Berlin skrev Hartwig sine vigtigste teologiske, sprogvidenskabelige og poetiske værker. Veitel likviderede sit selskab i 1778. På det tidspunkt havde Hartwig kone og 6 børn. Fra da af var han uden fast indtægt og måtte leve af sine skriverier og undervisning – han forelæste over Mosebøgerne. Og i samarbejde med Mendelssohn og grammatikeren Salomon Dubno udgav han en kommentar til 3. Mosebog.
For at genoplive det “døde” hebraiske sprog opfordrede Wessely til at fremme undervisning og forskning i hebraisk. Som ansat i magasinet “Me’assef” (Samleren), udgivet af oplysningsfilosoffen Isaak Abraham Euchel (1756-1804) (som var født i København), støttede han oplysningsbevægelserne i tysk og østrigsk jødedom.
I Berlin i 1782 udgav Wessely skriftet ”Divre shalom ve-Emet” (Ord om Fred og Sandhed) – en systematisk afhandling om den moderne jødiske opdragelse. Det er i denne skrift, Hartwig skriver de ting om uddannelse, som jeg lægger ham i munden at have sagt 1768, nemlig at jødiske børn skulle lære sprog, geografi og historie.
Skriftet var et svar på kejser Joseph IIs (1741-90) toleranceedikt, der blev annonceret i 1781, hvorved kejseren gjorde skolegang obligatorisk for jøder. Udover at blive undervist i nationalsproget skulle børn også undervises i verdslige fag som naturvidenskab, historie og geografi. Og denne politik støttede Wessely altså. Wessely af den opfattelse, at børn først skulle opdrages til gode mennesker, før de kan læres fromhed af religionsundervisningen. Skriftet er blevet oversat til fransk, italiensk og tysk. Også her er indflydelsen fra sefardisk jødedom tydelig, skriver Studemund-Halevy: ”Hans store respekt for sefardernes lærdom, samtidig med at han kritiserer de ashkenaziske ledere, kan tydeligt ses i hans værk “Ord om fred og sandhed”.”
Dette skrift, som er det første udførlige jødiske reformskrift om uddannelse, blev voldsomt modarbejdet og stemplet som kættersk af tyske og polske rabbinere, og Hartwig Wessely blev truet med ekskommunikation, men krisen blev afværget, da en gruppe italienske rabbinere gik i forsvar for ham.
Wessely udgav mange andre skrifter, digte og bibelkommentarer. Trods dets litterære svagheder anses Wesselys hovedværk for at være hans hebraiske værk “Mosaiden” (1789), et heroisk epos om den bibelske Moses’ liv.
Den engelske wikipedia giver ham følgende skudsmål: “No one exerted a greater influence than he on the dissemination of modern Hebrew, and no one, on the other hand, did more to retard the development of pure art and of poetic intuition. Because of his energetic commitment to the cause of Jewish emancipation, Wessely may be regarded as a leader of the Maskilim.”
I 1804 rejste Hartwig Wessely til Hamborg sammen med sin datter Rachel, der skulle giftes med en doktor Moses Maier. Men her blev han meget syg, og han søn, Emanuel, opsøgte de portugisiske ældste i Hamborg og fortalte, at hans far var døende. Og da flere andre fra Hartwigs familie havde fået lov til at blive stedt til hvile på den portugisiske begravelsesplads i Hamborg (bl.a. hans bror Moses Wessely), og fordi Hartwig var blevet opdraget efter de portugisiske skikke, ville han gerne optages i menigheden i Hamborg, eller, hvis han skulle dø inden, da begraves på den portugisiske begravelsesplads. Det blev tilladt, og dagen efter døde Napthali Hartwig Wessely.
Han blev begravet på den portugisiske begravelsesplads i Hamborg, og ved hans begravelse holdt Abraham Meldola (1754–1826) en lovprisning til minde om “den afdødes enestående talenter”. Det hebraiske gravdigt på hans gravsten stammer fra et lovsangsdigt af Joseph Franco Serrano (1652–92) til Amsterdam-rabbineren Isaac Uziel († 1622).
Kilder til Hartwig Wessely:
Altmann, Alexander: “Moses Mendelssohn. A biographical Study” 1973 Alabama University of Alabama press
Dansk Biografisk Leksikon Bind 8 (1887-1905) s 432-434
Dansk-Jødisk Genealogisk Database
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger(Adresseavisen) 20/10 1760
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger (Adresseavisen) 31/1 1772
Langen, Ulrik m.fl.: Grov Konfækt – Tre vilde år med Trykkefrihed Gyldendal 2020 København
Lohmann, Ingrid: Naphtali Herz Wessely (1725-1805), Conservative Revolutionary of Education. Hamburg Universität 2020 Hamburg
Meisel, Wolf A.: „Leben und Wirken Napthali Hartvig Wessely’s“ 1841 Breslau
NEUE DEUTSCHE BIOGRAPHIE, bind 27
Studemund-Halévy, Michael: Biographisches Lexikon der Hamburger Sefarden: de Grabinschriften des Portugiesenfriedholfs an der Königstrasse in Hamburg-Altona, 2000, Hamburg Christians Verlag
Studemund-Halévy, Michael: Moses Wessely. Ein Aufklärer aus Altona. Leipzig 2000 Hentrich und Hentrich
Wessely, Hartwig: „Rede an dem hohen Geburts-Feste Seiner Majestät des Königs von Dännemark Christian des Siebenden den 29sten Jenner 1772 in einer Jüdischen Versammlung in hebräischer Sprache gehalten / von Hartwig Wessely und nachdero von demselben übersetzt.“ 1772 København
Wessely, Naphtali Herz: „Worte der Wahrheit und des Friedens an die gesammte jüdische Nation. Vorzüglich an diejenigen, so unter dem Schutze des glorreichen und großmächtigsten Kaysers Josephs II. wohnen. Aus dem Hebräischen (von David Friedländer). Neu hrsg. vom Duisburger Institut für Sprach- und Sozialforschung und vom Salomon Ludwig Steinheim-Institut für Deutsch jüdische Geschichte. – Netzpublikation nach der Ausg. Berlin, 1782. – Duisburg, 2010.
URN: urn:nbn:de:0230-2009080525
Wagner, Thorsten: „Wiege der Haskala?“ s 29-50 i “Isaac Euchel. Der Kulturrevolutionär der jüdischen Aufklärung“ Wehrhahn Verlag 2010
Links:
433 (Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe – Wimpffen) (runeberg.org)
Naphtali Hirz Wessely – Wikipedia (engelsk)
Hartwig Wessely – Wikipedia (Tysk)
NDB-Sonderdruckumschlag-Bd27 1..1 (xn--jdischer-friedhof-altona-vsc.de)
COPENHAGEN – JewishEncyclopedia.com
Deutsche Biographie – Wessely, Naphtali
Wessely, Naphtali Herz, Worte der Wahrheit und des Friedens an die gesammte jüdische Nation