Johann (eller Johan – begge stavemåder forekommer) Clemens Tode (1736-1806) er en virkelig person, og det er korrekt, at han har kendt både Salomon, Justus og Jacob de Meza. Denne artikel er ikke en biografi, men handler om Todes nedslag i familien de Mezas historie.
Vil man vide mere, kan man se Johann Clemens Tode – Dansk Biografisk Leksikon | Lex eller hans selvbiografi (udateret, men kan downloades fra Det Kongelige Bibliotek) eller Johnsson, J. W. S.: ”Johann Clemens Tode. Hans liv og et afsnit af hans medicinske virksomhed”. Klaus Larsens bog ”Selskabet” har også adskillige oplysninger om Tode.
Tode blev først uddannet kirurg og siden dr. med. i 1769. I 1771 blev han hofmedikus og medlem af Collegium Medicum.
I 1771 giftede han sig med Johanne Sophie Schønfeldt. Hans ægteskab var iflg. Larsen ikke godt, og konen drak og pantsatte hans tøj.
I 1772 (26.maj) skulle Tode som hofmedikus ledsage dronning Caroline Mathilde på det britiske skib fra Helsingør i eksil, men da han nåede til Helsingør havde kommandanten (Mac Bride) ikke plads på skibet…. (Dette fremgår af hans selvbiografi s 29) .
Tode stiftede 3/7 1771 det kirurgisk privatselskab (også kaldet disputerselskab). Han mente, at uddannelsen på Theatrum anatomico-chirurgicum var for dårlig. I selskabet skulle praktiske emner diskuteres. Justus de Meza blev medlem i 1773.Jacob de Meza i 1774.
Møderne fandt sted i Todes hjem, som i 1771 var Gammel Strand, i 1772 Østergade 16. Der var oprindeligt 8 medlemmer. I 1774 blev Callisen vicepræsens. Selskabet ændrede karakter og hed nu Chirurgischen Societät zu Kopenhagen. https://www.references.net/societies/history/1771kps.html. Justus var medstifter af dette nye selskab. Se https://dibiki.ub.uni-kiel.de/viewer/object/PPN895094223/3/
Det medicinske selskab blev oprettet 9. september 1772 af doktorerne Tode, Abildggard, Saxtorph, Schönheyder, Callisen og Junge. Ved mødet stemte man om, hvilke udenlands promoverede doktorer kunne være med, og Salomon de Meza modtog en invitation som sådan til det første møde, 14. oktober 1772, sammen med dr. Aaskow og dr. Bang. Men officielt stiftedes selskabet 11/10 1772 (kongens fødselsdag). Se Genner: ”The Medical Society of Copenhagen 1772-1972”, og Larsen: ”Selskabet”.
1774 stiftede Tode også, som medicinsk pendant til det kirurgiske disputerselskab, det medicinske øvelsesselskab for studerende: ”Societas exercitatoria medica Hauniensis,” og påbegyndte sit mest betydende lægevidenskabelige tidsskriftsforetagende med udgivelsen af sit Medicinisch-chirurgische Bibliothek, hvor han publicerede talrige afhandlinger, til dels af kritisk indhold med polemik mod forskellige, navnlig udenlandske forfattere – men også mod Justus de Meza.
Samme år blev han medicinsk professor designatus ved universitetet og virkede derefter i en lang årrække som medicinsk docent i forskellige discipliner. Stillingen som professor designatus betød at Tode fik lovning på et professorat, når en af de andre professorer var død. Til gengæld skulle han arbejde gratis ved universitetet indtil da. Først i 1797 blev han ordinær professor, da Christian Friis Rottbøll døde.
Professor Todes rolle i Justus de Mezas skæbne er ikke opdigtet – se artiklen ”Da Justus blev syg og borte”. Men det er opdigtet, at Salomon opsøger ham efter Justus var udeblevet fra eksamen. Det er også korrekt, at Tode var præses ved Jacob de Mezas doktorafhandling.
At Tode var en skarp satiriker og var stolt af denne evne fremgår af hans selvbiografi side 22 og 35. Se også Larsen, kapitel 5, hvor han bl.a. skriver: ”Tonen var til tider ualmindeligt giftig, men Tode mente selv, at giftighederne var et udslag af hans satiriske åre. I realiteten viste de, at der inden i den muntre læge, digter og komedieskriver også fandtes en krigerisk, til tider groft uforskammet polemiker.”
Justus skriver (dog uden at nævne Todes navn) i forordet på sin oversættelse af Strack, 1777, at Tode er en ”mand, som nidkært dissekerer alting, og som ondsindet afgør mange kandidaters skæbne”.
Tode skrev som hovedregel pænt, men ikke ukritisk, om Salomon og hans skrifter. Og han skrev en pæn nekrolog over Salomon.
Kilder:
Johnsson, J. W. S. : “Johann Clemens Tode. Hans liv og et afsnit af hans medicinske virksomhed” 1918 København Henrik Koppel
Larsen, Klaus : “Selskabet ” 2002 København Gad
Schmiegelow; E: “Johan Clemens Tode ” 1941 København Arnold Busck
Tode, Johan Clemens : ” Sundhed og Underholdning” 1787 København Horrebow
Tode, Johan Clemens: “Medicinisch-chirurgische Bibliothek ” 1776-1787 København Rothe
Tode, Johan Clemens: “Nyeste Sundhedstidende 1800” 1800 København Cohen
Tode, Johan Clemens : “Autobiographie” (udateret)
Ligger digitaliseret på Kgl Bibliotek
Tode, Johan Clemens: “Geschichte und Versuche einer chirurgischen Privatgesellschaft zu Kopenhagen ” 1774
Todes medicinske bibliotek kan findes her:
Drucke des 18. Jahrhunderts (VD18) / Medicinischchirurgische Bibliothek (uni-halle.de)
Eller her:
Medicinisch-chirurgische Bibliothek – Johann Clemens Tode – Google Bøger