Denne artikel handler om den del af Justus’ liv, der ikke har med erhvervelsen af doktorgraden at gøre. Om kampen for doktorgraden, se min artikel ”Da Justus blev syg og borte”, som er offentliggjort i Rambam – Tidsskrift for Jødisk Kultur og Forsking, nr. 34, 2025. Tidsskriftet er endnu ikke digitaliseret, men det kan købes hos Dansk Jødisk Museum for 200 kr. Ønsker man blot selve artiklen tilsendt, kan man sende mig en e-mail – kontakt@salomondemeza.dk Artiklen vil senere – formentlig i 2027 – også blive uploadet på nærværende hjemmeside.
Justus Zadig de Meza blev født i København 8. marts 1754. Zadig betyder retfærdig på hebraisk – det er ofte transskriberet tzadik. Justus er den latinske form. Justus’ morfar hed Zadig, og han er givetvis opkaldt efter ham. Navnet Zadig staves på mange forskellige måder – Zaddik, Zadick, Zadog, Sadic, Sadick osv. Når Reginas grandnevø hedder Sadik er det givetvis det samme navn.
Margolinsky, 1955, og Schmidt, 1989, oplyser, at han har heddet Isak, men blevet kaldt Justus. Dette er næppe korrekt. Jeg tror denne information kommer fra en folketælling 1762, hvor de 3 sønner oplyses at hedde Abraham, Isach og Jacob. Jeg gætter på, at det er det er den betjent, der kom og talte, der har kendt sin bibelhistorie og hørt det fremmedartede navn Zadig forkert. Jeg har ikke fundet nogen andre kilder til navnet Isak.
Jeg kalder konsekvent Justus for Justus, ikke Zadig. Mest for nemheds skyld, så han ikke forveksles med sin morfar eller med sin slægtning, Sadik Cohen Belinfante. Hvad han er blevet kaldt i hjemmet, ved jeg ikke. I sine publikationer bruger Justus begge navne: Justus Zadig. Salomon kalder ham Zadig i et brev til professor Tychsen, men dette brev er på hebraisk, og derfor er det vel naturligt at bruge den hebraiske form. Da Moses Cohen Belinfante skriver til sin bror på fransk 23. maj 1776, kalder han Justus for Justus. Da sproget i det Meza’ske hjem har været portugisisk, vil jeg tro, at de har kaldt ham Justus. Men jeg ved det simpelthen ikke.
Justus er ligesom sine brødre blevet undervist hjemme af Salomon. At den jævnaldrende Aron Warburg har fået franskundervisning hos Salomon sammen med Justus er opdigtet.
Scenen hvor Salomon underviser Justus i brugen af tefillin er naturligvis opdigtet, men ritualet er taget fra Salomon de Mezas Institutos Divinos.
Det er korrekt, at Justus i 1771 oversætter en artikel af professor Kall til dansk og får den i Magazin for Patriotiske Skribentere. Men hele scenen, hvor Kall og Kratzenstein sidder hjemme hos Salomon og Justus beder om at oversætte artiklen, er opdigtet. Jeg ved ikke om Kall har skrevet originalen på tysk eller latin. Hvis originalen er blevet offentliggjort, har jeg ikke fundet den, så jeg ved heller ikke i hvilken anledning den er skrevet. Og jeg ved heller ikke, om Justus overhovedet har talt med Kall om oversættelsen og offentliggørelsen.
Jeg har ikke kunnet få dokumenteret, at der har været læger i Meza familien i 200 år på dette tidspunkt, som Justus påstår. Justus er den eneste kilde til dette. Men se artiklen om Meza-slægten – der har været mange læger, der hed de Meza!
”Patriotiske Skribentere” kan downloades fra Det Kongelige Bibliotek. Søg på ”Magazin for patriotiske Skribentere” med Z i Magazin.
Det er også opdigtet, at Justus og Marcus Kall har været venner. Se artiklen om Kall-familien.
Justus kirurg
Justus fik sin kirurgeksamen 18/6 1771, hvor han har været 17 år gammel. Jeg har foto fra protokol. Justus har fået karakteren ”gut verrichtet.” Vel udført. Underskrevet af Hennings og Havemann. Sikkert Otto Jakob Havemann, født 1717 i Mecklenburg, amtskirurg i København, død 1794.
Hvor lang tid gik man normalt på den kirurgiske læreanstalt? Jesper From fra Medicinskhistorisk selskab svarede følgende på mit spørgsmål: ”Jeg har prøvet at kigge i jubilæumsbogen Academia chirurgorum Regia 1787-1987. Såvidt jeg kan se, har det varieret eftersom, man optog elever med forskellige forudsætninger. Nogle var studenter, andre barberlærlinge eller færdiguddannede barberer. Man bestemte selv hvornår man var klar til eksamen. Det nævnes, at barbersvendene typisk brugte 5-6 år.” Men de oplysninger handler om tiden efter det nye Kirurgiske Akademi blev oprettet i 1787.
Så jeg har bare gættet på, at Justus, der havde fået solid indføring i anatomi fra sin far, ikke har skullet bruge mere end 3-4 måneder.
Justus er et af de allerførste medlemmer, da det kirurgiske privatselskab blev stiftet i 1771. Han står som medlem nr. 10, og listen ser ud til at være kronologisk. Se ”Geschichte und Versuche einer chirurgischen Privatgesellschaft zu Kopenhagen”. Carøe: Kirurger, skriver ganske vist at Justus kom med i 1773, men det er næppe korrekt. I 1774 bliver privatselskabet til Chirugische Societät, hvor Justus er medstifter.
Justus stud.med.
Justus blev immatrikuleret på Københavns Universitet 1. juni 1771 efter Kratzensteins anbefaling (Vagn Schmidt og KU matrikel). Han fik Rottbøll Christen Friis Rottbøll – Wikipedia, den frie encyklopædi som privat præceptor – det er en slags værge. Præceptor – Københavns Universitet (ku.dk) Dette har været efter Struensee er kommet til magten, så måske har de haft håb om at de kunne få doktorgraden. Struensee gav i maj Simon Polack lov til at blive doktor.
Hvad en akademisk borger er, kan læses her: Akademiske borgere – Københavns Universitet (ku.dk)
Justus bliver immatrikuleret på rektor Kratzensteins anbefaling til dekanen, som var Lodberg Friis, ifølge Norrie. Det er Kratzenstein, der var rektor fra 1. juni 1771 ifølge matriklen. Det fremgår af matriklen, hvilke studerende der kommer fra latinskolerne, og hvilke der er privat undervist. På latinskolerne tog man examen artium, i matriklen er der en liste over de privatunderviste studenter, der efterfølgende tog artium for at blive optaget.
Studerende på KU ville normalt være begyndt med at læse filosofikum, matriklen indeholder også navne på dem, der har gennemført dette, men Justus har ikke taget filosofikum. Men reglerne er lavet, fordi det var teologi – uddannelse af præster – der var universitetets primære funktion. Ifølge Københavns Universitet 1479-1979 bind 1 side 434 kunne adelige og andre studenter, der stilede mod et verdsligt embede, eksamineres privat af en professor fra det filosofiske fakultet i latin, elementær logik, historie og geografi. Så professor Kratzenstein har formentlig overhørt Justus i de nødvendige discipliner, men næppe i teologi/kristendomskundskab, som ellers var en del af pensummet. En del adelige fik også undtagelse for artium – bl.a. udlændinge og folk fra hertugdømmerne – når de fx skulle læse jura eller medicin, og altså ikke have et kirkeligt embede. Først efter 1775 blev det et krav for alle. Se smst. side 491.
Justus og Nikolaj Kramer bliver immatrikuleret samtidigt. Så det er særdeles sandsynligt, at de har mødt hinanden. Men at de bliver venner, er opdigtet. Se artiklen om Nikolaj Kramer.
I 1774 bliver Justus medlem af de medicinske studerendes selskab. 4. februar 1775 forsvarer Justus en lille afhandling ”tentamen medicum” om nikotinens gode og skadelige virkninger i det medicinske øvelsesselskab. Det må have været en slags eksamensøvelse.
Struensees tænder
Historien om Marcus Kall og Struensees tænder er rigtig nok. Se artiklen om Kall-familien. Men at Justus og Nikolaj har været med, er opdigtet. Jeg formoder, at Justus og de andre sønner har lært at ride. Salomon skriver i ”Education des Enfants”, s 54 ff, at børn skal lære at ride. (Men jeg har haft lidt svært ved at forestille mig Salomon selv til hest…)
Justus’ oversættelser
Justus oversatte en række bøger fra latin til tysk, nemlig:
Joseph Quarins: ”Methodus Medemdarum Inflammationum”=”Heilmethode der Entzündungen” 1776, København, Leipzig, Heineck & Faber.
Justus’ forord er dateret 5. december 1775. Oversættelsen udkommer i begyndelsen af 1776.
Joseph Quarins: ”Methodus Medemdarum Febribum ”= ”Heilmethode der Fieber” 1777 København, Leipzig, Pelt.
Justus’ forord er dateret 27. juni 1776. Oversættelsen formodentlig udkommet efterår 1776. Når jeg mener det, selvom bogen siger udgivet 1777, er det fordi Justus i forordet til sin næste oversættelse, ”Petetschen” som han skriver i december 1776, siger at Fieber havde færre trykfejl end Entzündungen, så ”Fieber” må jo være udkommet. Tode skriver også i sin anmeldelse af ”Fieber”, at den er udgivet i 1776.
Carl Strack: „Observationis medicinalis de Morbo cum Petechiis”=“Medizinischen Beobachtungen von der Petetschenkrankheit“, 1777 København og Leipzig
Desuden oversætter Justus i 1776 Peter Frederik Suhms roman ”Euphron” fra dansk til tysk. Oversættelsen var anonym, men det fremgår af Peter Frederik Suhms Samlede skrifter, 1789, forordet, at det var Justus, der oversatte. Justus må have arbejdet med denne oversættelse i foråret 1776, for Moses Belinfante, der boede hos Meza-familien i 1775-76 skriver 23. maj 1776 til sin bror:
Mon tres cher et tres aimé frere,
[…] Pour dire quelque chose du nouveau, notre cousin Justus a traduit deux livres. L’une de l’ancienne langue romaine, et l’idiome du pais, tous deux en l’allemande, qui vont parottre bientôt.
Det må være dels Fieber, og dels Euphron, Moses hentyder til.
Se også:
Møller, Jens: P. F. Suhms Euphron, en Nøgleroman
Møller, Jens, P. F. Suhms Regeringsregler 1774
Bruun, Chr. Peter Frederik Suhm – En levnetsbeskrivelse. København, 1898
Ny kritisk journal 1777 2. (nr. 16, dvs april 1777)
Bibliothèque des Sciences et des Beaux-Arts, 1776
Langen, Ulrik m.fl.: ”Grov Konfækt – Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73” 2020 København Gyldendal
Sygehistorier:
Kilderne til de sygehistorier, som Justus er involveret i, er følgende:
Kapitel 22
Drengen med den langvarige feber, der blev kureret af moderens miskmask er fra Justus de Meza: ” Von einem mit Wermuth vertriebenen Tertianfieber.” s 215ff i Strack: ”Medizinischen Beobachtungen von der Petetschenkrankheit”,
Historien om slagtilfældet er fra Justus de Meza, ”Von einen glücklich geheilte Schagflusse” s. 220 ff i Strack: ”Medizinischen Beobachtungen von der Petetschenkrankheit”
Kapitel 23
Historien om den henrivende skuespillerinde, der bildte sig ind, at hun led af en kønssygdom, er fra Justus de Meza: ”Von einer durch ein verborgnes Venus-Gift zuwegegebrachten Dysphagie.” I Strack: ”Medizinischen Beobachtungen von der Petetschenkrankheit” s 233 ff.
Kapitel 24
Historien om Justus‘ tandbyld er fra Justus de Meza: ”Von einer zwiefachen, und in einiger Absicht sehr sonderbaren Backen-Geschwulst.” I Strack: ”Medizinischen Beobachtungen von der Petetschenkrankheit” s 255ff
Kapitel 40
Historien med den lille pige, der henter Justus ind til sin syge mor, er opdigtet, men bruges som baggrund for at Justus får plettyfus. Man vidste ikke dengang, at plettyfus spredes af lusebid.
Sagen vedr. tilladelsen til at blive doktor og Justus’ ophold i Bützow
Her må henvises til artiklen ”Da Justus blev syg og borte” i Rambam nr. 34, 2025. Se ovenfor. Her skal blot nævnes nogle få oplysninger, der ikke fremgår af denne artikel.
Kapitel 35
At Justus var til et møde i det medicinske øvelsesselskab i marts 1777, fremgår af Medicinisch-chirurgische Bibliothek, Bind 4, 1777, stk. 3, s. 193.
Justus i Mecklenburg
Jeg ved ikke, hvordan Justus har hørt om Bützow universitet – det er opdigtet, at det er professor Kall der har fortalt om det.
Den vigtigste kilde til Justus’ ophold i Mecklenburg er korrespondancen med professor Tychsen. Denne korrespondance befinder sig på Rostock Universitetsbibliotek og er i de senere år blevet digitaliseret, se Kalliope | Verbundkatalog für Archiv- und archivähnliche Bestände und nationales Nachweisinstrument für Nachlässe und Autographen
Her finder man Justus’ og Salomons breve til Tychsen, og Tychsens breve til Salomon. Desværre ikke korrespondancen mellem Salomon og Justus, ej heller Tychsens breve til Justus.
Se desuden: Maksymiak, Malgorzata Anna og Lammel, Hans Uwe: ”Die Bützower jüdischen Doctores medicinae und der Orientalist O. G. Tychsen. Kontakte – Beziehungen – Netwerke“. s 115-133 i „Der Rostocker Gelehrte Oluf Gerhard Tychsen (1734-1815) und seine internationalen Netzwerke“ Hannover, 2019
samt artiklen om professor Tychsen andetsteds på denne hjemmeside, foruden artiklen ”Da Justus blev syg og borte”. Der står også lidt om Bützows universitet.
Jeg har besøgt Bützow og set såvel kirken som slottet og det krumme hus, hvor Tychsen boede og havde sit bibliotek. Bützow er stadig en ganske lille by.
Om Bützows jøder, se Die Juden von Bützow
Aaron Isaak (1730 – 1816), var seglstikker og galanterihandler i Bützow. Han hjalp Marcus Moses, der var den første jøde, der fik en doktorgrad i Bützow. Han flyttede til Sverige i 1774. Se: Lammel, Hans-Uwe: „Warnow-Athen“ und mecklenburgisches Jerusalem“ 2019 Wien, Köln, Weimar Böhlau Verlag. Se også Aaron Isaac – Wikipedia
At Justus bor hos tekstiltrykkeren Isaack Levin i Mantzelstraße er opdigtet.
Kirken i Bützow er 70 meter lang og dens tårn 74 meter høj. Til sammenligning er Trinitatis kirke kun 50 meter lang og Rundetårn 35 meter høj.
Mht. indholdet af afhandlingen har jeg støttet mig til Todes anmeldelse. Til opponenternes indvendinger det, der står håndskrevet på den kopi, jeg har af afhandlingen.
Justus’ afhandling handlede om vekselfeber, hvilket er malaria. Den hed ”Specimen Inaugurale Medicum Animadversiones Febrium Intermittentium Therapiam Concernentes Sistens”
Tychsen har skrevet en hyldest til Justus i hans doktorafhandling; det er den, der kan læses i bogen.
Kapitel 37
At Justus har boet hos Israel Meyer ved jeg ikke, men Justus hilser fra dr. Meyer, da Justus skriver til Tychsen fra Schwerin, så det er ikke usandsynligt. Se artiklen om Israel Meyer. Og det fremgår af Justus’ brev 30. juli 1777, at han har besøgt Ludwigslust. Og af samme brev, at han vil slå sig ned hos urmageren ved hestemarkedet i Güstrow.
Kapitel 38
Madam Löser, som er Justus’ værtinde i Güstrow, er en opdigtet person.
Om jøderne i Güstrow, se Die Juden von Güstrow og
Die Juden von Mecklenburg – היהודים במקלנבורג (juden-in-mecklenburg.de)
Den aftale, Justus nævner i brevet af 10. september, ved jeg ikke, hvad er, men jeg har gættet på, at Tychsen har lånt ham nogle penge; dette gjorde han til mange af de jødiske studenter, se Maksymiak og Lammel side 130.
Kapitel 39
Historien om, at madam Löser mente, at Justus’ tefillin i virkeligheden var skørbug, er min kreative fortolkning af det Justus skriver til Tychsen 16. november: ”Hvad angår [Güstrowjødernes] forsøg på at sætte min ortodoksi på prøve, så gør det hverken deres opfindsomhed eller deres hjerte ære. Dem kan det jo være ligegyldigt, om jeg smykker mig om morgenen eller ej, og den gordiske knude, hvormed de bandt skørbug på min pande, beviser ikke mindre, end den skal bevise.”
Skørbug kunne give svulster på huden, se Vitamin C – Molecule of the Month – July 2017 – HTML-only version (bris.ac.uk)
Seglstikkeren Meier er en virkelig person. Professor Tychsen nævner ham i nogle notitser, han skrev på det sidste brev, han havde modtaget fra Justus, kort før Justus død. Se nedenfor.
Justus’ død
Justus dør 12. december 1777. Af plettyfus, ifølge professor Tychsen, se nedenfor.
Plettyfus overføres af lus, hvilket man ikke var klar over på det tidspunkt, men er grunden til, at jeg lader Justus besøge et lusebefængt fattigt hjem før han bliver syg. Beskrivelsen af de symptomer, Justus får, er fra Quarins ”Heilmethode Fieber”, som Justus oversatte til tysk.
Kært barn har mange navne, og sygdommen kaldtes på dansk flæk-feber eller forrådnelsesfeber. I dag ville man nok skelne mellem tyfus og plettyfus, men så præcist kunne man ikke diagnosticere på Justus’ tid.
På tysk hed det Fleckfieber eller Faulfieber. I følge dette link er Fleckfieber = Faulfieber = tyfus: Alte Krankheitsbezeichnungen Men ifølge dette link: Fleckfieber: Symptome, Verlauf, Therapie – netDoktor.de spredes fleckfieber af lus, og skyldes bakteriet Rickettsia prowazekii. Hvilket også er det, som plettyfus skyldes. Se Plettyfus – Wikipedia, den frie encyklopædi . Hvorimod Tyfus og paratyfus er infektioner, som skyldes bakterierne Salmonella typhii og Salmonella paratyphii A-C, ifølge sundhed.dk
Så jeg føler mig rimeligt sikker på, at Justus døde af plettyfus.
Professor Tychsen noterer følgende på det sidste brev, han fik fra Justus:
”Kort efter jeg modtog dette brev lod han mig gennem seglstikkeren Meier fra Güstrow vide, at han var temmelig syg. Onsdag den 10. december bragte jøderne ham herhen for at blive begravet, hvilket de udførte samme dag. Han var dagen før død af plettyfus, hvortil jødernes hemmelige kvaksalverier, som de uden hans læges vidende havde udført på ham, bidrog ikke så lidt. Den omtalte Meier havde dog modigt, fortalte ham mig, efter råd fra Dr. Meyer i Schwerin, givet ham kamfer. Da Dr. de Meza af hjertet var en fjende af den jødiske overtro, og ved flere lejligheder havde udtalt, at han anså den kristne religion for den mest fuldkomne, og vel også snart ville have bekendt sig til denne, så var hans død dem ret ligegyldig. Så gik snakken ellers, at de havde forgivet ham, fordi han var blevet helt sort i ansigtet, hvilket student Jo. Georg Adler – ældste søn af pastor Adler fra Altona – som efter megen møje fik ham at se i kisten, havde fortalt. Han blev kun 22 år gammel.”
Om Tychsen har ret i sine forventninger om at Justus ville være blevet kristen, eller om det er ønsketænkning fra Tychsen side, ved jeg ikke noget om.
Den Jo. Georg Adler, Tychsen nævner, kan være ham her Johann Christoph Georg Adler – Wikipedia . Han er immatrikuleret i Bützow januar 1777. Johann er bror til en orientalist, uddannet af Tychsen, der blev professor i Kbh. Jacob Georg Christian Adler – Wikipedia, den frie encyklopædi Han blev immatrikuleret på teologi i Bützow i 1776. Så Justus kan have mødt dem begge.
Tychsen skriver senere, i et brev til Carl Christian Cornelius, 21/12 1777:
”Vores dr. de Meza er desværre pludselig død i Güstrow af plettyfus, og dagen efter begravet på den jødiske gravplads her. Jeg tager hans død meget nær, for han havde anlæg til at blive en af de største læger, og det er helt sikkert, at han inden længe ville været gået over til vores religion. For han syntes, at den jødiske religion var latterlig, hvad den da faktisk også er i vore dage. Nu går der mange rygter om årsagen til hans død, men de er så indbyrdes modstridende, at jeg ikke vil besvære mig med at fortælle dem. Jeg håber at jeg snart kan erfare sandheden. De stakkels forældre i København har jeg meget ondt af. Deres første søn, der blev doctor med. i England (sic!) er ligeledes død i sine unge år. Nu har de endnu en, som, skriver faderen til mig, til påske vil flytte til dette akademi, i fald ikke dette dødsfald afskrækker ham.”
Jeg har ikke noget korrespondance, som bekræfter det med Jacob. Mon det brev fra Salomon, Tychsen henviser til, er skrevet før eller efter Justus’ død? Jeg har svært ved at forestille mig, at Salomon ville sende Jacob afsted efter dette. Og hvori ville Jacobs oprør så bestå? Hvis han gerne ville væk, kunne han jo så have rejst. Se artiklen om Jacob de Meza.
Professor Tode anmelder Justus’ afhandling i sit Medicinisch-Chirurgische Bibliothek. ”Vi har læst denne afhandling med oprigtig fornøjelse,” skriver han. En anmeldelse, som er udkommet i begyndelsen af 1778, men må have været skrevet inden Justus’ død, for Tode skriver, at han ser frem til fremtidige værker fra denne forfatter. Først i det efterfølgende nummer har han en notits om Justus’ død.
I Adresseavisen 5/1 1778 er der et indlæg: ”En sørgende Vens Tanker ved sal. Hr. Doctor Med. J. Z. de Mezas Grav”, skrevet af en Philomezas. Jeg ved ikke, hvem der har skrevet dette rørende digt, men i min romans univers er det naturligvis Nikolaj Kramer.
Litteratur: (Se også den komplette litteraturliste på hjemmesiden).
Birket-Smith: ”Kiøbenhavns Universitets Matrikel 1740-1829” 1912 København H. Hagerup
Carøe, Kristian Den Danske Lægestand – Kirurger 1738-1785 1906 København Gyldendal
Ellehøj, Grane, Hørby (red) Københavns Universitet 1479-1979 Bind 1 Almindelig Historie 1979 København Gad
Margolinsky, Julius Abraham Gotfred de Meza og hans familie 1955 København Jødisk Samfund nr 1. januar
Tode, Johan Clemens Geschichte und Versuche einer chirurgischen Privatgesellschaft zu Kopenhagen 1774
Schmidt, Vagn Slægten de Meza : en jødisk indvandrerfamilies integrering i det danske samfund 1991 – 1989-90 Dansk medicinhistorisk årbog s 95-121
Oversættelsen af Suhms Euphron ligger på det kongelige bibliotek, her: https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/1o797oc/alma99122071315105763