Matthias Saxtorph var en dansk fødselslæge, der i årene 1773-1800 var professor ved Københavns Universitet og leder af den nyoprettede fødselsstiftelse. Hans videnskabelige arbejde fik stor betydning for udviklingen af den danske fødselshjælp, som også blev forbedret af hans grundige undervisning af jordemødre.
Professor Saxtorph var Jacob de Mezas professor i fødselsvidenskab og hans foresatte i tiden på Accouchementshuset. Jacob omtaler ham meget positivt i sine erindringer. Min beskrivelse af ham i romanen bygger på Jacobs erindringer og på Ingerslevs bog.
Jacob skriver om sin tid på accouchementshuset:
”Ikke lidet til disse tilbragte Aars Lyksalighed bidrog ligeledes min værdige Lærers Saxtorphs og hans Families blide og venlige Omgang. Han begegnede mig ikke som en despotisk Lærer og Foresat, men som en Ven og kiærlig Fader. Selv kom han ind til mig paa mit Værelse med den ham medfødte Blidhed og beærede mig med sine lærerige Samtaler, bad mig til sig, baade naar talrige Forsamlinger vare tilstede (der ikke vare sieldne i hans Hus, thi han holdt meget af Vellevned), som i smaae Familiekredse med anstændig Tvangløshed, tilbragte jeg der mange behagelige og lykkelige Timer i Sang og Spøg og Munterhed! 0! I Tider, hvor ere I henne? Der, hvor han er, som voldte dem, forsvunden ere de — borte er han — Fred med hans Aske!! ”
Efter sin doktorgrad lægger Jacob sig ud med professor Saxtorph fordi han offentliggør en artikel, som Saxtorph ville have æren for, og fordi Jacob tilegner skriftet til en kvinde – jordemoderen Karen Ørslew.
Se artiklen om Jacob de Meza.
Kilder:
Ingerslev, E: ”Matthias Saxtorph og hans Samtid” 1923 København
Meza, Jacob de: ”Mit Medicinske Levned” 1809 v. Carøe, K., & Harbou, H. W., Personalhistorisk Tidsskrift 37, 1916