Den portugis-jødiske menighed i Hamborg
Det er generelt et problem, at de fleste historiske beskrivelser af de sefardiske menigheder i Europa omhandler 1600-tallet. Man har interesseret sig for deres etablering og konsolidering. Når der står noget om 1700-tallet, handler det mest om, at der er en tilbagegang og en sekularisering, men ikke om hvordan menighedens og medlemmernes hverdag har set ud. Så jeg har måttet grave efter stumper, der kunne bruges, og der vil være en vis usikkerhed i mine oplysninger.
Det er korrekt, at Jacob Cohen Belinfante er blevet sendt fra Amsterdam til Hamborg for at hjælpe dem med nogle teologiske stridigheder, og at han udarbejdede en bog med ritualer, som var i brug i menigheden lige til nazisterne lukkede den i 1939. Se artiklen om Jacob Belinfante her på hjemmesiden. Det er opdigtet, at Regina og Salomon boede hos Jacob og hans familie, mens de var i Hamborg, men det er sandsynligt.
Menighedens størrelse:
Jeg har nok ladet Jacob Belinfante tegne et lidt mere positivt billede af den sefardiske menighed i Hamborg i kapitel 3 i romanen, end tilfældet har været. Menigheden havde sin storhed i anden halvdel af 1600-tallet, men derefter gik det noget ned ad bakke.
Jeg har ladet Jacob sige, at menigheden havde 400 medlemmer. Dette kan jeg ikke dokumentere. Menigheden havde i 1652 1200 medlemmer, og i 1680 400 medlemmer. Se også Studemund: ”Biographisches Lexicon” side 47-48. Jeg har ikke fundet tal for menighedens størrelse i 1700-tallet. Sandsynligvis er tallet faldet. Men Jacob kan måske have regnet menigheden i Altona med, som stod under portugisernes ældsteråd i Hamborgs åndelige tilsyn, selvom Altona var under den danske konges myndighed.
Se bl.a. Portugiesisch-Jüdische Gemeinden / Sefarden | Das Jüdische Hamburg.
Vedrørende medlemmerne i Altona, se Local Remembrance. The Sephardic Synagogue on Altona’s Bäckerstraße | Key Documents of German-Jewish History
Portugisjødernes privilegier:
Portugiserne var de første jøder, der fik lov til at slå sig ned i Hamborg, og dette var alene baseret på en økonomisk kalkule. Se Studemund, ”Biographisches Lexicon” s 14. Portugisere og jøder var nærmest synonymer i den kristne verden i 1600 og 1700 tallet . ibid s 10.
Hamborgs byråd indgik i 1612 en aftale med ”den portugisiske nation”. På betingelse af, at de adlød myndighederne og opfyldte alle deres finansielle forpligtelser, kunne de få opholdstilladelse i byen, få samvittighedsfrihed og myndighedernes beskyttelse. Se: Portugiesisch-Jüdische Gemeinden / Sefarden | Das Jüdische Hamburg
Portugisjøderne fik omfattende erhvervsmæssige privilegier, og de fik i løbet af kort tid nærmest monopol på sukker- og diamanthandel. Studemund, ”Biographisches Lexicon” s. 38. Portugiserne var grosserere, financiers og bankiers og mæglere. Geschichte der Juden in Hamburg – Wikipedia
En aftale fra 1650 tillod portugiserne at holde gudstjeneste i private hjem, forudsat at højst fire eller fem personer ankom eller forlod huset ad gangen, og at højst 15 familier samledes i alt. Det blev dog ved at være forbudt at opføre en synagogebygning. Først i 1815 fik de lov at opføre en synagoge.
Menigheden mødtes i privathuse på Alter Wall. Se Liste der Synagogen in Hamburg – Wikipedia . Jeg har ladet Jacob sige, at der var en balkon til kvinderne. Det ved jeg ikke noget om, men da synagogesalen har været i et stort borgerhjem, har de måske har kunnet lave en platform eller lign. til kvinderne og så et gitter eller forhæng foran. Men jeg har hævdet, at de havde en balkon, for at Reginas chok i København skal være desto større.
Først i 1697 fik de højtyske jøder opholdstilladelse. Studemund, ”Biographisches Lexicon” s. 41. Men samtidig blev portugisernes forhold vanskeliggjort af nogle fjendtlige dekreter fra byrådet, og de blev pålagt en meget høj skat. Derfor forlod en del portugisiske jøder Hamborg, hvoraf nogle flyttede til Altona, og grundlagde den portugisiske menighed dér. Menigheden i Hamborg svandt ind, og de højtyskes antal overgik nu klart portugisernes.
I 1710 fastsatte en kejserlig kommission reglerne for både de sefardiske og de ashkenaziske jøder i Hamborg: (“Reglement der Judenschaft in Hamburg sowohl portugiesischer als hochdeutscher Nation). Fra nu af gjaldt de samme regler for dem, bortset fra at portugiserne havde lov til at være mæglere, og de skulle betale lidt mindre i skat end de højtyske. Se Die Judensteuern – www.judensteuern.de Men det havde nok noget at gøre med, af der på det tidspunkt var langt flere højtyske end portugisere. Men se også Kellerbenz, side 52-53?
Dette reglement blev basis for hvordan jøder blev behandlet i Hamborg i det efterfølgende århundrede. De portugisiske jøder blev meget fornærmede over at blive behandlet på samme måde som de højtyske, og den portugisiske menighed svandt ind.
Så når jeg lader Jacob Belinfante sige, at portugiserne i Hamborg havde privilegier, er det korrekt, men bortset fra det med skattereglerne og tilladelse til at være mæglere, var der på det tidspunkt ikke længere stor forskel på hvilke regler, der gjaldt for de ashkenaziske og de portugisiske jøder.
Kosherslagteren
Portugiserne havde deres egen slagter i 1600-tallet. Men når jeg lader Hanna sige til Regina, at de skal købe kosherkød hos de højtyske, er det først og fremmest fordi jeg gerne vil introducere Regina til nødvendigheden af at kunne en smule tysk, men også fordi jeg tænker, at der pga. den store tilbagegang blandt portugiserne måske ikke længere er grundlag for at have egen kosherslagter. Jeg har ikke kilder, der siger noget om dette i midten af 1700-tallet.
Ikke vække forargelse
Portugisernes ældsteråd var meget opmærksomme på, at menighedens medlemmer ikke vakte anstød ved udsvævelser og larmende festligheder, som fx ved Purim. Se Studemund, ”Biographisches Lexicon”, s 132, note 88. Og det kan måske også være grunden til Hannas forargelse over Reginas og Salomons glade spadseretur. Studemand nævner også side 132 ”Spaziergänge in aller Fröhlichkeit”, som noget der skal undgås.
Så derfor går jeg også ud fra, at de ikke kunne holde en forsangerkonkurrence i stil med den, der var i Amsterdam. Beskrevet i ”Journal of Synagogue music” side 31. Men jeg har ikke en egentlig kilde til dette.
I artiklen ”Die Sefarden in Hamburg: Der Ritus der portugiesischen Synagoge”, som er at finde side 153-170 i ”Die Sefarden in Hamburg – zur Geschichte einer Minderheit”, udgivet af Michael Studemund-Halvey i 1993, er der en beskrivelse af, hvordan en ashkenasisk jøde oplevede gudstjenesten i den portugisiske synagoge i Hamborg i 1837. På det tidspunkt var portugis-jøderne i Hamborg holdt op med at bruge portugisisk som modersmål – de talte tysk, ikke jiddisch. Men i gudstjenesten brugtes der stadig spansk til bønner og sang. Der blev nu prædiket på tysk – i artiklen står der, at ”tidligere blev der også prædiket på spansk” – uden tidsangivelse. Den anonyme observatør noterer sig forskelle i synagogens indretning, i bedesjalernes udseende og i udtalen af det hebraiske. Der var portugisiske bønnebøger. Der var også visse mindre forskelle i ritualerne, som desværre går lidt hen over mit hoved. Det er meget sandsynligt, at man stadig har brugt den Minhagim, som Jacob Cohen Belinfante lavede – se artiklen om ham.
Kilder:
Adler, Israel: “A Competition for the Office of Hazzan in the “Great” Portuguese Synagogue of Amsterdam in the 18th Century” Journal of Synagogue Music vol 38 2013
Studemund-Halévy, Michael: „Im jüdischen Hamburg. Ein Stadtführer von A bis Z“ 2011 Hamburg, Dölling und Galitz Verlag
Studemund-Halévy, Michael: „Biographisches Lexikon der Hamburger Sefarden: Die Grabinschriften des Portugiesenfriedholfs an der Königstrasse in Hamburg-Altona“ 2000 Hamburg Christians Verlag
Studemund-Halévy, Michael: “Jacob Cohen Belinfante E O Seu LivroDos Minhagem” Hamborg
Studemund-Halévy, Michael: „Die Sepharden in Hamburg: zur Geschichte einer Minderheit“ 1994 Hamburg Helmut Buske
Kellerbenz, Herman: „Sephardim an der unteren Elbe“ 1958 Wiesbaden Franz Steiner
Se også
Das Leben der Sepharden in Hamburg | Lehre in den Digital Humanities
Portugiesisch-Jüdische Gemeinden / Sefarden | Das Jüdische Hamburg
Liste der Synagogen in Hamburg – Wikipedia
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Portuguese_Jewish_community_in_Hamburg
Das Leben der Sepharden in Hamburg | Lehre in den Digital Humanities