Simon Salomon Polack (også stavet Polac) er født i Haag, fødselsdato kendes ikke. Han døde i København 31. maj 1800 og ligger begravet på den jødiske begravelsesplads i Møllegade.
Ifølge Dansk-Jødisk Genealogisk Database er Simon Polack født i Haag, hvor hans far var rabbiner og hed Jacob Scholem Polack. Jeg har ikke kunnet finde ham i nogle af de hollandske arkiver.
Simon Polack er blevet gift 15/11 1763 med Sara Alexander. Ifølge dansk-jødisk genealogisk database (tilgået 4/4 2026) er hun født i 1762, men det kan jo umuligt passe. Hun døde i 1793.
Giftermålet annonceres i Adresseavisen 16/11/63, og her kalder Polack sig medicinsk kandidat, men han tager først eksamen i 1764.
Om Polacks kamp for at få en doktorgrad kan man læse i Gordon Norrie: ”Jødernes Kamp”. Her skal blot gengives nogle hovedpunkter.
Simon Polack tager medicinsk eksamen i marts 1764. Det fremgår af Adresseavisen 12/3 1764. Polack har ikke været immatrikuleret på universitet, men har selv ansøgt om at blive eksamineret, og har ifølge notitsen, som han måske selv har indrykket, ”aflagt god prøve på hans vindskibelighed og kyndighed i alle de videnskaber, som hører til Praxin Medicam, så at han til eksaminatorernes fornøjelse har præsteret, hvad i slig fald af ham kunne reqvireres.”
Simon Polacks eksamen står ikke i medicinsk fakultets eksamensprotokol. Det skyldes, at denne først blev etableret i 1769, formentlig sammenfaldende med at professor Kratzenstein fik gennemført, at eksaminerne ved Københavns Universitet skulle være offentlige og føres til protokols. Derfor vides det desværre ikke, hvilke karakterer Polack har fået i den forskellige discipliner.
14. marts 1764 indrykker Polack følgende meddelelse i Adresseavisen: ”Hr. Simon Salomon Polac, som i sidste Nummer er ommeldt at være af Facultate medica examineret og in Examine at have aflagt god Prøve paa hans Vindskibelighed og Kyndighed i alle de Videnskaber, som henhører til Praxin Medicam, er boende i sin Svigerfader Sr. Mendel Alexanders Kongel. priviligeret Guldtrækkers Huus paa Østergade, næst ved Hosekræmmeren, skraas for Christenbernikowsstrædet.”
Polack ønsker altså at praktisere, selvom han ikke har fået en doktorgrad, hvilket ellers var det formelle krav for at kunne praktisere medicin. Men han havde allerede inden sin eksamen, nemlig 15. februar 1764, skrevet til universitetet og ansøgt om at måtte blive promoveret. I ansøgningen skriver han, at han har studeret medicin i 6 år i København og Leiden. Han har som nævnt ikke været immatrikuleret på KU, men forelæsningerne har været offentlige, og måske har han også fulgt nogle af professorernes private kollegier.
Som Norrie skriver, er Polacks ansøgning formuleret på et dårligt tysk. Konsistoriums kategoriske afvisning er dateret 23. marts 1764. Det er gengivet i Norrie. Konsistorium tager udgangspunkt i universitetets fundats, art. 51, hvoraf det fremgår, at ingen, der er berygtet for falsk lærdom må få en akademisk grad, og da slet ikke en jøde. Men ikke desto mindre giver det medicinske fakultet 6/7 1764 Polack tilladelse til at praktisere, dog uden doktorgrad.
Polack praktiserer så et par år, og anklager i Adresseavisen 28/7 1766 ”slette gemytter” for at henvise hans patienter til en anden jødisk læge, givetvis Salomon de Meza. Et par dage efter, 5/8 1766 annoncerer Polack så, at han vil tilbyde undervisning i ”medicinske materier” på latin.
Og så falder hammeren. For det er lige præcis det at undervise i akademiske discipliner (og det vil sige på latin), som doktorgraden giver tilladelse til. Universitets rektor er bortrejst, og derfor træder professor Kratzenstein som eks-rektor til og indrykker følgende i avisen:
„I Rectoris Magnifici Fraværelse, haver jeg her ved som Ex-Rector paa det Medicinske Facultets forlangende offentlig at bekiendtgiøre: At Studiosus Medicinæ Polack af den lødiske Nation hverken haver Ret eller Tilladelse at holde Medicinske Collegia, meget mindre offentlig at indlade Studiosos dertil. Hertil udfordres ligesaavel som paa andre Universiteter ikke allene at have promoveret in Doctorem Medicinæ, men ogsaa i Besynderlighed hos os at bekiende sig til den Augsburgiske Confession. Dog bliver ham herved ikke den af Illustri Decano givne Tilladelse betaget, efter hans Foregivende med nogle af hans Venner at repetere de forhen hørte Collegia. Kiøbenhavn den 9. Aug. 1766. Kratzenstein Ex-Rector.”
Det ligger underforstået i denne udtalelse, at Polack altså gerne må praktisere, og så må han gerne repetere de høje professorers undervisningstimer med de studerende. Altså en slags studiegruppe.
Men Simon Polack bliver ved med at søge om at blive promoveret. Han søger mange gange, i 1765, 1766, 1768 – se Lausten, s. 232. Men hver gang henvises han til samme svar.
Men så kommer kongens livlæge Struensee til magten, og så søger Polack igen. Og Struensee giver med en kabinetsordre til Københavns Universitet af 2. maj 1771 tilladelse til at alle kvalificerede, uanset religion, kan få en akademisk grad. Men af ukendte årsager benytter Polack sig ikke af denne tilladelse. Han får aldrig en dansk doktorgrad, og så vidt vides heller ikke en grad i udlandet. Det oplyses i DJDD at Polacks datter sagde han var dr. med., men det er ikke lykkedes mig at finde dokumentation for, at Polack skulle have taget graden ved et andet universitet.
Simon Polack hævder i sine bekendtgørelser i avisen, at han var portugisisk jøde, fx 12/3-64, 28/7-68 og 5/8-68. Da jeg ikke har kunnet spore hans rødder, kan jeg hverken be- eller afkræfte dette, blot sætte et stort spørgsmålstegn ved det. Af DJDD fremgår det, at Polack stod på ”Liste over de her i Byen boende, ved Borgerskab og Privilegier berettigede, af den Jødiske Nation, som til den høitydske jødiske menighed henhører” 31-1-1780, og på ”Fortegnelse over de her udi Staden boende Jøder af den høytydske Jødiske Nation, samt Enker.” 30-12-1783. Så det taler jo imod, at han skulle have haft portugisisk baggrund, uden at det dog modbeviser det. Men, som det også fremgår af artiklen om dr. Israel Meyer, kan der have været nogle forretningsmæssige fordele ved at kalde sig portugisisk jøde.
Simon Polack havde i 1768 sin egen parykstrid med de ældste i den højtyske synagoge dvs. flere år før ”parykstriden” sidst i 1780’erne. Polack klagede til kongen over, at synagogens ældste havde idømt ham en bøde på 4 rigsdaler, fordi han var mødt op i synagogen med moderne pungparyk, og at de havde forbudt ham at overvære gudstjenesten. Men kancelliet ville ikke gå ind i sagen. Se Lausten: ”Oplysning i Kirke og Synagoge” s 79-81. “Parykstriden” i 1787 var en intern debat om fornyelser og modernisering i den jødiske menighed i København. Menighedens ældste nægtede at kalde mænd med tidens moderne parykker op til at læse fra Toraen, i synagogen. Først efter to år endte sagen med forlig.
Kilder:
Dansk-Jødisk Genealogisk Database (kræver medlemskab) tom.brondsted.dk
Lausten, Martin Schwarz: ”Oplysning i kirke og synagoge” 2002 København Akademisk Forlag
Norrie, Gordon: ”Jødernes kamp for adgangen til universitetet og den medicinske doktorgrad i Danmark” 1892 København Bagge