Alle sygehistorierne i bogen er taget fra, eller inspireret af, Salomons og sønnernes egne optegnelser.
Kapitel 2
Salomons holdninger til menstruation er taget dels fra hans doktorafhandling ”De Menstruis”, og dels fra hans håndskrift ”Institutos Divinos”, kapitel 23 om den menstruerende kvinde.
Kapitel 5
Salomons sundhedsråd i forbindelse med Reginas graviditet er inspireret af hans ”De L’Educations des Enfants”.
Kapitel 6
Børnesår og fnat. Salomons beskrivelse af anvendelse af spansk flue er beskrevet i ”Medical and Philosophical Commentaries”, J. Murray, London 1776, s. 300.
Kapitel 7
Historien om manden med blodproppen er inspireret af Salomons beskrivelse i ”Medical and Philosophical Commentaries”, J. Murray, London 1776, s. 302. Åreladning kan dog have sin berettigelse ved visse sygdomme, så vidt jeg har googlet mig frem til. Men Salomon er i øvrigt ikke nogen stor tilhænger af åreladning, som det fremgår af kapitel 31, hvor professor Tode i en anmeldelse af Salomons ”Diatribae Medicae Tres” kritiserer Salomons holdning til dette.
Historien om drengen og tobaksrygningen er fra „Pracktische Bemerkungen über da Blutspeien, s 448-9 i ”Merkwürdige Krankengeschichten und seltene praktische Beobachtungen berühmter Aerzte Ein Auszug aus den Abhandlungen der königlichen medizinischen Societät zu Coppenhagen ; Aus dem Lateinischen” Halle, 1795
De øvrige sundhedsråd i dette kapitel er inspireret af Salomons ”De L’Educations des Enfants”.
Kapitel 10
Salomons holdning til tobaksrygning er fra “Om de Aarsager, der gør nervesygdomme hyppige… ” 1794, side 315, §19.
Kapitel 11
Historien med den unge pige og kopsætningen er inspireret af Salomons beskrivelse i ”Opuscula pathologico practica” 1776, som er refereret på tysk i ”Göttingische Abzeigen von gelehrten Sachen” s. 127ff. Her beskriver Salomon at han har standset en blodstyrtning ved kopsætning på brysterne. At det har været i forbindelse med en provokeret abort er min opdigtede historie.
Om brug af galdebær og sevenbom til at fremkalde abort, se: okologienshave.dk/urtehaven—tidligere-anvendte-urter og Sevenbom – Juniperus sabina † (haveabc.dk)
Kapitel 16
Syfilis sygehistorien er taget fra Salomons artikel i ”Acta Societatis Medicae Havniensis”, 1779, hvor han beskriver at patienten på det tidspunkt, altså 20 år senere, stadig var sund og rask og far til flere sunde børn. Historien står på latin i ”Acta Societatis Medicae Havniensis, 1779, s 211-213. Den kan også læses på tysk i ”Merkwürdige Krankengeschichten und seltene praktische Beobachtungen berühmter Aerzte Ein Auszug aus den Abhandlungen der königlichen medizinischen Societät zu Coppenhagen ; Aus dem Lateinischen Halle, 1795”, side 208-9.
Kapitel 17
Historien med den store vorte står i Geschichte und Versuche einer chirurgischen Privatgesellschaft zu Kopenhagen, som er udgivet i 1774. Som forfatter står Herr de Meza, den Jüngern. På listen over medlemmer af dette selskab i denne bog står både J. Z. de Meza, altså Justus, og A. G. de Meza, altså Abraham Gottfried de Meza. Det er sandsynligvis Abraham, der henvises til, selvom historien senere blever tilskrevet Justus.
Kapitel 19
Historien om Petersons kone og hendes vattersot er at finde i ”Merkwürdige Krankengeschichten und seltene praktische Beobachtungen berühmter Aerzte. Ein Auszug aus den Abhandlungen der königlichen medizinischen Societät zu Coppenhagen ; Aus dem Lateinischen Halle, 1795” s. 224-227
Kapitel 22
Drengen med den langvarige feber, der blev kureret af moderens miskmask er fra Justus de Meza: ” Von einem mit Wermuth vertriebenen Tertianfieber.” s 215ff i Strack: ”Medizinischen Beobachtungen von der Petetschenkrankheit”,
Historien om slagtilfældet er fra Justus de Meza, ”Von einen glücklich geheilte Schagflusse” s. 220 ff i I Strack: ”Medizinischen Beobachtungen von der Petetschenkrankheit”
Kapitel 23
Historien om den henrivende skuespillerinde, der bildte sig ind, at hun led af en kønssygdom er fra Justus de Meza: ”Von einer durch ein verborgnes Venus-Gift zuwegegebrachten Dysphagie.” I Strack: ”Medizinischen Beobachtungen von der Petetschenkrankheit” s 233 ff.
Kapitel 24
Historien om Justus‘ tandbyld er fra Justus de Meza: ”Von einer zwiefachen, und in einiger Absicht sehr sonderbaren Backen-Geschwulst.” I Strack: ”Medizinischen Beobachtungen von der Petetschenkrankheit” s 255ff
Kapitel 40
Historien med den lille pige, der henter Justus ind til sin syge mor, er opdigtet, men bruges som baggrund for at Justus får plettyfus. Man vidste ikke dengang, at plettyfus spredes af lusebid.
Beskrivelsen af de symptomer, Justus også får, er fra Quarins Heilmethode Fieber
Kapitel 41
Salomon beskriver den voldsomme skarlagensfeberepidemi, der hærgede København i 1777-78 i „Merkwürdige Krankengeschichten und seltene praktische Beobachtungen berühmter Aerzte. Ein Auszug aus den Abhandlungen der königlichen medizinischen Societät zu Coppenhagen ; Aus dem Lateinischen Halle, 1795”
Kapitel 47
Jacobs beretning om barselskonen, der til eksperternes overraskelse fødte normalt, er fra hans ”Mit medicinske Levned”
Kapitel 50
Salomons holdning til gulvvask fremgår af Nervesygdomme, s 310, § 18, hvor han kritiserer hyppig gulvvask pga. den kvalme lugt, halvvåde gulve afgiver. (Kendere af Salomons barnebarn, general de Meza, vil vide, at man gjorde nar af ham pga. hans angst for nyvaskede gulve. Måske har han bare lyttet til sin bedstefar.