De højtyske jøder havde haft synagoge i København siden 1684, men dette har været i private huse. Hele den lange sag om at få tilladelse til at bygge en egentlig synagogebygning er beskrevet i Lausten: De Fromme og Jøderne, s. 219-229 og Lausten: Oplysning i Kirke og Synagoge, s. 223-227.
Der er nogen forvirring omkring datoen for synagogens indvielse. Frosell skriver 8/11 1766 og at det var samme dato som Kong Christian 7. i Slotskirken blev viet til prinsesse Caroline Mathilde af England. Dette var 8/11, og en lørdag. Dette må være den korrekte dato. Andre kilder skriver dog 3/11, nemlig Alice Fanøe, Cohen, og Nathansen, men de skriver også at det var dagen for brylluppet. Illustreret Tidende skriver bare 3/11. Lausten har ingen dato. Jeg tror dette må være en skrivefejl, der så er kopieret af andre. Ifølge Adresseavisen 10/11 1766 var indtoget og formælingen 8/11. Jeg mener, at 8/11 er den mest sandsynlige dato. Om Salomon de Meza den dag valgte at tage del i indvielsen af den højtyske synagoge, ved jeg dog ikke noget om.
Beskrivelsen af festlighederne i København forbindelse med dronning Caroline Mathildes bryllup med Christian 7 kan læses i Parykker, profit og pøbel side 13.
Frosell, 1987, skriver side 21, at Hartwig Wessely havde skrevet salmer og sange til lejligheden. Det hebraiske digt ligger på ligger på det kongelige bibliotek. https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/1pioq0f/alma99122613026305763
Jeg vidt jeg kan se var der intet om begivenheden i aviserne før Statstidende Marts 1767, som skriver at den blev indviet 26/3 1767. Det er meget tænkeligt, at man har ønsket at gå stille med dørene, da synagogen blev indviet, for at undgå optøjer, og måske derfor har man valgt 8/11-66, hvor alle københavnerne var optaget af det kongelige bryllup?
Iflg Bolle Luxdorfs dagbøger besøgte kongen den højtyske synagoge 8. juli 1767.
De nakskovske portugis-jøder højtideligholdt det kongelige bryllup i forbindelse med deres sabbatsgudstjeneste 8/11 1766. Men kun ved bøn og andagt, for det var ikke muligt at skaffe musikanter den dag. Men de også fejrede også brylluppet med fuld musik i deres synagoge i Snaregade 11/11. Se Adresseavisen, 17. november 1766. Disse portugisiske jøder har altså forbigået deres ashkenaziske brødres store dag. Se også artiklen om de portugisiske jøders synagoger i København her på hjemmesiden.
Kilder:
Cohen, A D: ”De mosaiske troesbekenderes stilling i Danmark” 1837 Odense Eget forlag
Fanøe, Alice: ”Synagogen i Krystalgade. S 47 ff i Architectura: arkitekturhistorisk årsskrift.” Kbh. 1982
Frosell, P.: ”Københavnske Synagoger gennem tre hundrede år” 1987 København Reitzel
Langen, Ulrik (ed. ): ”1700-tallet: parykker, profit og pøbel” 2010 Politiken
Lausten, Martin Schwarz: ”De fromme og jøderne” 2000 København Akademisk Forlag
Lausten, Martin Schwarz: ”Oplysning i kirke og synagoge” 2002 København Akademisk Forlag
Luxdorph, Bolle: ”Dagbøger” København, Gad
Nathanson, M. L.: ”Historisk fremstilling af jødernes forhold og stilling i Danmark, navnlig i København” 1860 København Berlingske