Warburg-familien

Warburgfamilien kommer ligesom Wessely-familien fra Cleve. Aaron Leb Cohen blev født i Cleve og var overrabbiner i Warburg ifølge Dansk Jødisk Genealogisk Database.

Hans søn, Lion (eller Juda Leb) Warburg, 1712-1784, var født i Warburg. Han må være flyttet til København omkring 1746, hvor han fik tilladelse til at handle med strømper og uldvarer. Han blev gift først med Caja Wessely og, efter dennes død i 1753, med hendes søster Rebekka Wessely. De var døtre af Moses Joseph Wessely (1656-1736).

Joseph Moses Wessely og Lion Warburg køber sammen ejendommen i Store Færgestræde i 1776. Se artiklen om portugisiske synagoger i København. 

Lion Warburg var skifteforvalter ved den portugisiske synagoge sammen med Mordechai Italiaender. (Posttidende 22. december 1783)  

Lions søn Aron (Arnold) Warburg, 1754-1810, blev gift med Henriette Wessely (1748-1788), datter af Joseph Moses Wessely og Esther Cantor. Hun er altså ikke den samme Henriette Wessely, som optræder i bogen.

Aron Warburg fik 2/9 1779 faderens privilegier som strømpefabrikant overdraget, sammen med Moses Joseph Wessely. Aron Warburg overtog fabrikken efter sin fars død i 1784.

I 1809 blev Aron Warburg døbt sammen med sine børn, i følge Dansk Jødisk Genealogisk Database.

Det er opdigtet, at Aron Warburg har læst fransk hos Salomon de Meza.

Warburgs og Wesselys strømpefabrik

Lion Warburg fik i 1746 kongelig tilladelse til at handle med uldvarer og strømper. 1751 fik han borgerbrev til fabrikation af uld- og bomuldsstrømper (Warburg, s. 18). 1752 indgik han i kompagniskab med sin svoger Joseph Moses Wessely om anlæggelsen af en strømpefabrik. (Rohvert, s. 625.) Fik 20 januar 1755 privilegie til at drive silkestrømpefabrik, ifølge Josef Fischer. Portugiser ifølge samme.

Warburg-Wesselys strømpefabrik blev en betydelig fabrik, i 1775 var der 8 vævestole i gang, og i 1778 havde den 30 vævestole og 279 arbejdere. Strømpevævernes laug, der var blevet oprettet i 1751, og som egentlig kun omfattede uld-arbejde kæmpede i mange år for at få de privilegerede strømpefabrikker, som også forfærdigede silke-, bomulds- og linnedsstrømper, med i lauget. Der opstod megen strid, uenighed, søgsmål og processer, og da Kommercekollegiet uophørlig blev overvældet med klager fra begge sider, ophævede det ved Resolution af 12te maj 1777 strømpevæverlauget og tilbagekaldte laugsrettighederne. Samtlige strømpevævere uden undtagelse var nu forpligtede til at søge om privilegier og til at holde en læredreng  for hver anden vævestol.

Dette fik den virkning, at Warburg-Wesselys fabrik nu kunne ansætte jødiske læredrenge, hvorved det for første gang blev muligt for jødiske drenge at få en faglært uddannelse. Det skete dog først efter at stats- og gehejmekabinetssekretær Høegh-Guldberg havde sørget for en kongelig befaling om dette. Kilden til denne oplysning er August Hennings, der i et brev til Moses Mendelssohn 20/7 1779 skriver følgende:
”Dieses Vorrecht ist einzig und allein aus der Feder des Staats Sekretairs Høegh Guldberg geflossen, der desfalls einen Königlichen Befehl verschafft hat, und der mir sagte, seine Absicht sey dabei gewesen, die Juden zu wahren Bürgern des Staates zu machen, welches sie bisher nicht sind und nicht seyn können, da sie keine eigentlichen bürgerliche Gewerbe betrieben.“ (Se s. 157 i ”Moses Mendelssohn, Briefwechsel, II,2) bearbejdet af Alexander Altmann. Se også Lausten, s 613 og Studemund om Moses Wessely, note 19. )

Efter Joseph Moses Wesselys død i 1788 overtog Aron Warburg hele ejerskabet af fabrikken. Ved Københavns brand i 1795 brændte fabriksbygningen og en stor del af inventaret. Ved hjælp af lån kom fabrikken op at stå igen, og efter Arons død overtog sønnen Ludvig Christian Warburg fabrikken.

Warburg-familiens portugisiske rødder

Lion Warburgs rødder har ikke kunnet spores længere tilbage end til faderen, ovennævnte Aaron Leb Cohen fra Cleve. Derfor er det ikke rigtigt muligt at finde ud af, om de havde nogle portugisiske eller sefardiske rødder i fortiden.

Men se dog wikipedia:  Warburg family – Wikipedia The Warburg family is thought to have originated from Venice, at which point they bore the surname del-Banco. The historical documents describe Anselmo del Banco as Jewish and as having been one of the wealthiest residents of Venice in the early 16th century. In 1513, del Banco was granted a charter by the Venetian government permitting the lending of money with interest. Del Banco left with his family after new restrictions were placed upon the Jewish community coinciding with the establishment of the Venetian Ghetto. The family settled in Bologna, and from there to the German town of Warburg, and adopted that town’s name as their own surname, after having moved to Hamburg after the Thirty Years’ War.[29][30]

Se også: Del Banco, Anselmo | Encyclopedia.com: Her står: DEL BANCO, ANSELMO (Asher Levi Meshullam ; d. 1532), head of the Jewish community in Venice. Owner of several loan-banks in the Venetian territories, Anselmo took refuge in Venice (from which the Jews had been hitherto excluded) when Padua was sacked by troops of the League of the Cambrai in 1509. From then on he acted as spokesman for Venetian Jewry and was largely responsible for securing rights of residence and taxation. He represented the community also in 1516 when the senate decided to establish a ghetto. He was also involved with the Jewish community of Jerusalem, sending money and helping those who sailed there from Venice. He also corresponded with the famous kabbalist *Abraham ha-Levi of Jerusalem on messianic subjects, and his son Shimon covered the expenses of David *Reuveni in Venice. His daughter Diamant was married to Jehiel da Pisa.

His brother vita (Hayyim) was also a wealthy banker and philanthropist. The family members were proprietors of one of the seven Venetian synagogues, known as the Scuola Meshulamim. Some of their descendants settled in Hamburg and were among the ancestors of the *Warburg family.”

Så det er altså muligt, at den danske Warburg familie har haft rødder i Venedig. Ifølge min sefardiske genealogi-gruppe på facebook, hed Del Banco familien også Meshullam, jf ovenstående citat fra Encyclopedia.com. En af gruppens medlemmer skrev således: ”Meshullam was an important Ashkenazi family of Venice, also known as Del Banco. The Warburg banking family appears to descend from them, some Warburgs in Denmark actually called themselves Delbanco.”

Så ifølge ham var det altså en ashkenasisk familie.

Der var dog også mange sefardiske jøder, der slog sig ned i Livorno og Venedig i 1600-tallet, så det kan ikke udelukkes, at Delbanco/Warburg familien havde sefardiske rødder.

Kilder:

Altmann, Alexander (red): „Moses Mendelssohn. Briefwechsel“, II, 2 1976 Stuttgart           (I Gesammelte Schriften, Jubiläumsausgabe                     Friedrich Fromm Verlag

Josef Fischers arkiv, som citeret på Dansk-Jødisk Genealogisk Database (kræver medlemskab)

Lausten, Martin Schwarz: ”Oplysning i kirke og synagoge”        2002  København Akademisk Forlag

Rotvert, O. J.:  ”Kongeriget Danmarks industrielle forhold”                 1850                            København

Studemund-Halévy, Michael: ”Moses Wessely. Ein Aufklärer aus Altona“        2020 Leipzig                             Hentrich und Hentrich

Warburg, Bent: “Warburgerne – en slægtssaga” 2014                  Books on Demand